by

Søger du nye udfordringer? Bliv PLC-programmør på DK’s vildeste vandteknologi

***UPDATE*** Stillingen er besat.

Vi har løsningen!

Aquarden Technologies ApS er en innovativ virksomhed, der har specialiseret sig i rensning af problematisk spildevand.

Som én af få virksomheder i verden udvikler og sælger vi anlæg til superkritisk vandoxidation (SCWO), hvor selv de værste miljøgifte bliver nedbrudt i vores reaktor ved højt tryk (+220 bar) og temperatur (+374°C).

Du får ansvaret

Vi har indtil nu anvendt underleverandører til softwaresiden af vores SCWO-anlæg, men fremtidige opgaver kræver at vi har disse kompetencer in house. Vi søger derfor en ny kollega som kan varetage dette, da vi på trods af corona-krisen ser øget efterspørgsel fra bl.a. forsvarsindustrien.

Dit arbejde vil bl.a. kræve kompetencer indenfor PLC-programmering (primært Siemens TIA), styring og regulering, HMI, SCADA, BUS-kommunikation, herunder I/O-link, dataopsamling og fjernsupport med Secomea løsninger.

Dit arbejde vil bestå i at:

  • Udvikle og optimere på styring og regulering af vores SCWO-anlæg
  • Lave kundespecifikke ændringer på anlæggene
  • Yde fjernsupport på anlæg hos kunden
  • Dokumentation; sekvensdiagrammer, funktionsbeskrivelser, mm.
  • Hjælpe kollegaer med mindre styringsopgaver ved pilottest
  • Programændringer og optimeringer onsite hos kunder

Du vil blive eksperten i en teknologi som mange har forsøgt sig med, men kun få har mestret.

Faglige kvalifikationer

  • Du er uddannet automationsingeniør, industritekniker, industrielektriker, automatiktekniker el.lign.
  • Du har erfaring indenfor PLC-programmering og har dette som din spidskompetence
  • Du er mester i analog styring og regulering
  • Du har procesforståelse fra andre større anlæg
  • Du kan selv bygge et styreskab om nødvendigt

Bliv en del af Danmarks bedste arbejdsplads

Vi er Danmarks bedste arbejdsplads (hvis vi selv skal sige det) og vægter medarbejdertrivsel højt. Vi har bl.a. familiearrangementer til jul og fastelavn, samt medarbejderdage med team building foruden div. sociale arrangementer.

Vi kan tilbyde et spændende job i en virksomhed med højt specialiserede medarbejdere indenfor; kemi, konstruktion, produktion og procesteknik.

Vi har en flad ledelsesstruktur og lytter til vores medarbejdere, så gode idéer altid kommer frem i lyset.

Udover et spændende job tilbyder vi søde kollegaer, frokostordning, frugtordning, pensionsordning, sundhedsforsikring og løn efter kompetencer.

Om Aquarden Technologies ApS

Aquarden Technologies ApS, som ligger i Skævinge i Nordsjælland, udvikler, producerer og markedsfører totalløsninger til rensning af industrispildevand med svært nedbrydelige og miljøfarlige stoffer. Aquarden er en innovativ cleantech virksomhed i vækst med et stort internationalt potentiale, og vores mission er at tilbyde miljøvenlige og omkostningseffektive løsninger tilpasset den enkelte kundes behov.

Du kan læse mere om Aquarden på www.aquarden.com.

Ansøgning og CV sendes til Technical Manager Simon K. Schmidt via https://www.jobindex.dk/jobannonce/357995/soeger-du-nye-udfordringer-bliv-plc-programmoer-paa-dks-vildeste-vandteknologi senest 31. maj 2020.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe på tlf. 48 70 85 88.